I et telt i kulden i det nordvestlige Afghanistan sidder en mor og græder, mens hun stryger sin datter Parima på fem år over hovedet, og forsøger at forklare en journalist fra Danmark, hvorfor hun har været nødt til at sælge pigen. Politikens journalist Bo Søndergaard er netop vendt hjem fra en rejse rundt i Afghanistan, hvor han mødte Parima og andre af de millioner af børn og voksne, som har fået bunden slået ud af tilværelsen, efter at vestlige styrker har forladt landet. Halvdelen af landets 40 millioner indbyggere har næsten intet at spise. Kun et par procent får mad nok. Og en million børn risikerer at dø af sult i vinter.

Vi hører gerne fra dig skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dk

fortsæt med at læse

»Pludselig holder de op med at trække vejret. De dør, børnene – af kulde og sult. Og jeg står bare her«

• Nyhedsanalyse: Tre dages højspændt forvirring, rygende uenighed og gensidige beskyldninger kulminerede i dag

• Marcus Rubin: Den sørgelige historie om en etbenet pirat og en hovedløs dansk udenrigspolitik

• Mens Vesten stiller urealistiske krav til Taleban, sulter afghanerne, og børn dør