Hør dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’.

Narkobaroner lever som konger i fængslet og styrer store dele af landet

Mafialederen Jose Adolfo Macias Villamar anses for at være Ecuadors farligste fange. Her ses han i fængslet i Guayaquil omgivet af vagter i august 2023. Søndag flygtede han fra fængslet og udløste en bølge af vold. Foto: Ecuadorean Police/Ritzau Scanpix

Midt i en tv-nyhedsudsendelse stormer en gruppe unge, maskerede mænd ind i studiet, mens de skyder vildt om sig med pistoler og vifter med noget, der ligner dynamitstænger.

Det er bare en af de voldsomme hændelser, der senest har rystet Ecuador. Her er det narkokartellernes magt og vold, der dominerer store dele af det engang så fredelige samfund.

I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller latinamerika-korrespondent Anne M. Sørensen, hvad det er, der lige nu rammer Ecuador. Og hun svarer på, om der er udsigter til, at landene på narkoens rute kan vriste sig fri af kartellernes kvælertag.

Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dk

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her