Hør dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’.

Derfor er 'Den sorte svane' den vildeste dokumentar

Foto: Tv 2 Danmark
Foto: Tv 2 Danmark

Det er Mads Brügger, der er på spil igen. Han har endnu engang sendt en muldvarp ind i en hemmelig verden med skjult kamera og mikrofon. Og denne gang bliver vi vidner til, hvordan alt fra kriminelle, voldsdømte rockertyper til en advokat fra et af landets fornemmeste advokatfirmaer hjælper hinanden med at vaske sorte penge hvide og snyde statskassen.

Muldvarpen er juristen Amira Smajic, der tidligere har hjulpet folk fra den kriminelle underverden med den slags. Nu har TV 2 installeret hende på et kontor, hvor hun skal hjælpe journalisterne med at afsløre sine gamle forbrydervenner - indtil hele fortællingen tager en voldsom drejning.

Dagens gæst i ’Du lytter til Politiken’ er Politikens erfarne graverjournalist John Hansen, som vi spørger, om Danmark virkelig er et tag-selv-bord for svindlere, om det er i orden at udsætte en muldvarp for åbenlys fare, og om Amira i virkeligheden snører os alle.

Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dk

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her