På lidt over seks minutter bliver års arbejde og tusinder aftræningstimer målt ud i succes eller fiasko i olympisk roning. Mads Rasmussen og Rasmus Quist lå klar ved starten i den olympiske finale lidt uden for London en blæsende sommeraften i 2012. Kun guld kunne tilfredsstille dem. Men deres mål krævede både en kringlet omvej og en mental kamp mod den totale udmattelse.
GULD
Vært er Christian Heide-Jørgensen, tilrettelæggelse og produktion er Christian Heide-Jørgensen og Jonas Schrøder-Andreasen. Redaktør er Nina Kragh.
Serieboks:
Under de Olympiske Lege i Tokyo fortæller Politiken Podcast om fire vidt forskellige bedrifter, der alle har et afgørende fællestræk. De endte alle med idrættens ultimative hæder. Olympisk guld. Det er også historier om venskaber, besættelser, en blodig massakre og et ufatteligt mirakel.


