I denne podcastserie kan du blive klogere på tre ting, vi tror, du gerne vil vide om klimaet. I tredje afsnit taler vi om, hvad COP26 overhovedet kan gøre for klimaet.

Tredje afsnit med Politikens klimanørder: COP26 er verdenshistoriens største gruppearbejde

Aldrig før i verdenshistorien har alle menneskeheden haft et problem, der var så stort, at det ramte alle mennesker på kloden – og kun kunne løses, hvis folk i alle lande arbejdede sammen om det.

Men hvordan gør man så lige det?

Svaret er: gruppearbejde. Med den simple opgave at løse det største problem, vi nogensinde har stået over for: global opvarmning.

Gruppearbejdet hedder COP-26 og foregår i Skotland, hvor ledere og eksperter fra alverdens lande mødes i endnu et forsøg på at blive enige om, hvordan vi undgår en klimakatastrofe. Og hvem der skal gøre hvad.

Men hvordan er det egentlig gået på de tidligere COP-møder? Duer gruppen overhovedet til noget? Hvordan taler tusindvis af mennesker i praksis sammen på en meningsfuld måde? Og hvad er det helt konkret, der er på spil denne gang i Skotland?



Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dk


Noa Mousten Haimoff

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her