Historien er fyldt med mænd, men også kvinder har gennem historien svunget sværdet, styret rigets finanser og brudt normerne. Kongerækken tegner i 10 afsnit portrætter af markante kvindeskikkelser fra de seneste 1.000 år.

Lyt til Kongerækken og Politikens serie om historiens markante kvinder: Den hellige Birgitta satte mændene på plads

Tegning Philip Ytournel
Tegning Philip Ytournel

Den unge Birgitta blev født i 1303 og drømte om et liv som jomfru uden besværlige ægtemænd og huslige pligter, men blev tvangsgift med en svensk adelsmand. Alligevel levede hun et liv med pilgrimsrejser og åbenbaringer, og da hun blev enke, grundlagde hun klosterordenen ’Den allerhelligste Frelsers Orden’, også kendt som Birgittinerordenen. Her skaffede Birgitta adelskvinder adgang til ordentlig uddannelse og blev en frygtet samfundsrevser, der både kritiserede børneægteskaber og den danske kong Valdemar Atterdag.

Lyt til Kongerækken og Politikens tredje afsnit om historiens markante kvinder, og hør hvordan en kvinde blev hele Europas skytshelgen.

Idé, optagelse, tilrettelæggelse og produktion: Anders Olling og Hans Erik Havsteen


Hans Erik Havsteen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her