Få avisen leveret hver lørdag for kun 99 kr.

Den politiske podcast ‘Madsen & Magten’ gør dig klogere på, hvorfor politikerne siger det, de siger.

Kristian Madsen i politisk podcast: Hvis man har prøvet at interviewe Løkke, så ved man, at han snerrer af en

For nylig snerrede Lars Løkke Rasmussen af Aftenshowets vært, Mark Stokholm. Og han er ikke den eneste interviewer, som har prøvet det, siger Politikens politiske kommentator, Kristian Madsen.
For nylig snerrede Lars Løkke Rasmussen af Aftenshowets vært, Mark Stokholm. Og han er ikke den eneste interviewer, som har prøvet det, siger Politikens politiske kommentator, Kristian Madsen.

I ugens udgave af ’Madsen og Magten’ skal det udover finansloven og en rokade i Statsministeriet handle om Lars Løkke Rasmussen, som har været overalt i medierne de seneste dage. Årsagen er hans nye erindringsbog ’Om de fleste og det meste’, som udkom natten til søndag. I bogen går han bl.a. direkte i flæsket på Jakob Ellemann-Jensen, som han mener fører en forkert strategi for Venstre. Opmærksomheden omkring ham selv og bogen fik dog en noget anden klang, end han havde regnet med, da Venstre reagerede hurtigt og, med Kristian Madsens egne ord, »fik ham skubbet hen på sanatoriet som en gammel forvirret oberst, der sidder og råber«.

Det smittede af på hans humør, som det særligt kunne høres i Aftenshowet, hvor han snerrede af vært Mark Stokholm. Men som Kristian Madsen konkluderer i podcasten, så har man, hvis man har interviewet Lars Løkke, »prøvet den der behandling, hvor han begynder på det der, at snerre af en«.

Lyt med i podcasten og hør Kristian Madsen uddybe, hvorfor Lars Løkke aldrig rigtig har nogen plan for det, han gør. Hør også om forhandlingerne om finansloven, som i virkeligheden minder om at lave lagkage, hvis man spørger Kristian Madsen.

Og til sidst kan du høre om en rokade i Statsministeriet, hvor en Martin overtog pladsen fra en anden Martin i stolen lige ved siden af Mette Frederiksen. Men det med navnet på statschefen er ikke det vigtigste i ombygningen af ministeriet, faktisk er det noget lidt andet, man skal se på for at forstå, hvordan statsministeren har strammet grebet om regeringen.

Nina Kragh

Det føles forkert at hjælpe en enkelt pige og ikke alle de andre her i lejren. Men at bede om at få historien om Aisha og lov til at tage hendes billede og så bare gå videre, det er umuligt, fortæller Politikens journalist Bo Søndergaard. Sammen med fotograf Mads Nissen har Bo Søndergaard besøgt flygtningelejren Goz Salaam i Sudan, hvor 20-30.000 er på flugt fra tre års borgerkrig, der har ødelagt Sudan og gjort millioner af mennesker til flygtninge i deres eget land.

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her