I onsdags kom nyheden om, at coronavirussen har muteret på danske minkfarme. Og at den muterede virus har smittet mennesker i Nordjylland.

Nu skal millioner af mink og et helt erhverv slagtes, og samtidig er jagten gået ind på en række ministre. For regeringen har enten gjort for lidt for at stoppe smitten. Eller er gået i panik og har lukket minkbranchen og Nordjylland uden grund, mener de.

Så kan Mette Frederiksen leve med en historie om, at hun bremsede coronaens første bølge, men sov i timen, da Hjørring blev det nye Wuhan?

Kristian Madsen siger:

»Kaare Mølbak sagde på pressemødet, at det først er nu, man har opdaget, hvor alvorligt det er. Men det er jo noget, presse og politikere nu vil begynde at pille i. Hvem vidste hvad hvornår? Der ligger et helt kompleks af landminer«.

»Og på den anden side - mest på højrefløjen - vil man begynde at granske, om man har gjort for meget i panik. Er det overhovedet nødvendigt at lukke et helt erhverv med dramatisk konsekvens for en masse mennesker? Det er et politisk minefelt, fordi indsatsen er så høj. Der er så mange penge på spil, og konsekvenserne for borgerne i Nordjylland er store. For hele Danmark kan de risikere at være kæmpestore«, siger Kristian Madsen.

Derfra hopper vi videre til et andet emne, der kalder på en masse følelser. Vi skal nemlig tale om den dag, Finansministeriet besluttede, at statens ansatte skulle droppe kødet to gange om ugen.

Morten Messerschmidt slikkede sig om munden, inden han gik flæsket på regeringen. Hvordan endte vi der?

Og til sidst skal vi høre en undskyldning, som måske kom i rette tid og måske reddede en af Venstres topfolk fra at blive fældet af anklager om sexisme…