Få avisen leveret hver lørdag for kun 99 kr.

Den politiske podcast ‘Masserne & Magten’ gør dig klogere på, hvorfor politikerne siger det, de siger.

Politisk podcast om Mette Frederiksens styreform: 'Javel, Fru Minister' er kommet for at blive

Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Foto: Jens Dresling/POLFOTO

På Christiansborg er der sket noget. Ikke så meget i afslutningsdebatten, der gik som den plejede i går. Den var lang, rodet og … virkelig lang. Men uden for mikrofonernes rækkevidde har statsministeren skabt en ny virkelighed i magtens inderste kamre. Efter to år med Mette Frederiksen står det klart, at noget er forandret. Anders Bæksgaard fortæller i ugens podcast, hvad det er.

Du kan også høre, hvorfor ministre lyder som om, de har taget af kassen, når de forklarer, hvorfor de studerede i København.

Og til sidst skal det handle om en møgsag i den helt store internationale klasse: At Danmark hjalp USA med at spionere mod Mutter Merkel og de andre store europæere, vi normalt gerne vil være venner med. Nu skal regeringen finde på en god forklaring, og hvordan kan sådan en lyde?

Nina Kragh

Det føles forkert at hjælpe en enkelt pige og ikke alle de andre her i lejren. Men at bede om at få historien om Aisha og lov til at tage hendes billede og så bare gå videre, det er umuligt, fortæller Politikens journalist Bo Søndergaard. Sammen med fotograf Mads Nissen har Bo Søndergaard besøgt flygtningelejren Goz Salaam i Sudan, hvor 20-30.000 er på flugt fra tre års borgerkrig, der har ødelagt Sudan og gjort millioner af mennesker til flygtninge i deres eget land.

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her