Få avisen leveret hver lørdag for kun 99 kr.

Zinnini Elkington: »Jeg kan ikke overskue at være nystrøget hele tiden«

Instruktør og manuskriptforfatter Zinnini Elkington er en stjerne i dansk film. En voksen kvinde på 37. Og kunstnerisk leder på højt niveau.

Men når hun tager tøj på, kan hun godt lide at forklæde alt det voksne. Så holder hun fast i sit indre barn. Og sin naivitet. For naivitet og nysgerrighed er vejen til visdom. Og hvis folk aflæser hende som en sød skolepige, så kan hun også drage fordel af, at de opfatter hende som ufarlig.

Zinnini Elkington er også et menneske, der tænker virkelig hurtigt og sanser alting meget stærkt. Så har hun en for glat sok på, så går al hendes energi til det ene sanseindtryk, at sokken glider rundt nede i hendes sko.

Det er en forstærket oplevelse af verden, som hun har været nødt til at lære at håndtere.

Hver uge banker hun på hjemme hos et fascinerende menneske for at tale om tøjets intime lag – og undersøge alt fra identitet, traumer, seksualitet og familiehistorie til lyst og skam.

For tøj er stof og syninger, men det er også fortællinger om, hvem vi er. Tanker og forestillinger, vi tit ikke deler med nogen.

Og måske er vi allermest blottede, når vi tager tøj på?

------

Du kan lytte til ’Under tøjet’ med Zinnini Elkington i playeren nedenfor. Men vi anbefaler, at du henter appen Politiken Lydpå din iPhone eller Android-telefon og lytter til hele serien der.

Politiken Lyd-redaktionen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her