Den amerikanske rapper Doechii er på rekordtid blevet katapulteret fra Floridas sumpområder og direkte ind på Grammy-scenen, hitlisterne og vores alles bævrende læber.
For få år siden var hun en fattig soveværelsesproducer med en meget aktiv og åbenhjertig online-tilstedeværelse. Nu har hun - som kun den tredje kvinden i historien - modtaget en Grammy i rapkategorien for sit mixtape ‘Alligator Bites Never Heal’.
I dette afsnit af Poptillægget taler vi om Doechii i med- og modvind, hendes skriftestolslignende tekster og om den modesans, der netop er blevet badet i paparazziblitz ved modeugen i Paris.
POPTILLÆGGET
Lucia Odoom er vært, når Politikens ugentlige podcastmagasin, Poptillægget, dyrker popkulturelle tendenser i alt fra film, tv-serier og musik til obskure popfænomener, bøger, podcasts og tidstypisk støj fra internettet.
Producer: Jonas Bach-Madsen
Musik: Erika de Casier
Panel
Kristian Karl, musikjournalist. Anbefaling: Lyt til albummet ‘Music’ af Playboi Carti.
Yaqub Abdirahman, dj og model. Anbefaling: Lyt til sangen ‘Anxiety’ af Doechii.
Fie Neergaard, musikformidler. Anbefaling: Lyt til albummet ‘Preacher’s Daughter’ af Ethal Cain.
Vært: Lucia Odoom. Anbefaling: Lyt til albummet ‘Badminton’ af Aske Bentzon.
Redaktion: Lucia Odoom og Jonas Bach-Madsen.
