Denne uges Poptillæg er dedikeret til tv-serier om alt fra en atomulykke til en usympatisk og sexglad kvinde. En sådan kvinde er hovedkarakteren i Amazon-serien 'Fleabag', hvis anden sæson er på alles læber for tiden, og som ugens panel elsker.
Seriens skaber er den britiske komiker Phoebe Waller-Bridge, som selv spiller den forvirrede, vrede, sexfikserede og egoistiske, kvindelige hovedkarakter, som veksler mellem at føre samtaler med seriens karakterer – men også seeren, når hun vender blikket direkte mod kameraet. Alt imens kæmper hun for at få hverdagen til at fungere med breakups, en lækker præst, dårlig samvittighed, sorg og svære familierelationer.
Phoebe Waller-Bridge står også bag HBO-spionserien ’Killing Eve’ og skal være med til at lave den nye James Bond-film, fordi Daniel Craig er kæmpe fan efter at have set ’Fleabag’.
Men hvem er fænomenet Phoebe Waller-Bridge? Hvad kan 'Fleabag', siden den er på alles læber? Og hvorfor elsker vi seriens hovedkarakter, som både er forvirret og usympatisk og fucker alt op?
Serie-anbefalinger til regnvejret
Ugens panel
1. Jacob Ludvigsen, filmredaktør på Soundvenue og vært på podcasten 'Soundvenue Streamer'.
2. Lise Ulrich, filmanmelder og anden del af værtsduoen på 'Soundvenue Streamer'-podcasten.
Vært: Lucia Odoom.
Læs mere
