Poptillægget træder i denne uge ud på de skrå brædder og tager temperaturen på dansk scenekunst anno 2020.

Politikens Poptillæg på de skrå brædder: Den nye teaterscene med de store følelser

Foto: Per Morten Abrahamsen
Foto: Per Morten Abrahamsen

Poptillægget • Den nye teaterscene med de store følelser - del 1

Det vrimler med eksperimerende dansk scenekunst og nye, unge instruktører på teatre som Betty Nansen, Republique, Revolver og Sort/Hvid. I denne uge vender Poptillægget derfor blikket væk fra skærmene og ud på de skrå brædder, hvor virkelige mennesker med virkelige kroppe formidler virkelige budskaber fra den virkelige verden. Og de gør det fuldstændig live foran et publikum, der forsøger både at forstå og føle, hvad de bevægelser og ord, som flyder fra skuespilleren på scenen, egentlig betyder.

For det er ikke altid let at se på teater, og det kan føles søvndyssende, hvis det er svært at forstå. Men i dansk scenekunst er der sket en opvågning som resultat af en bølge af nye instruktører, der har vækket både garvede såvel som helt spæde teatergængere med deres mod, deres repræsentation af nye stemmer og ved ikke blot at please, men også ved at udfordre sit publikum.

Poptillægget har i denne uge allieret sig med hele to paneler, der i hver sin del af podcasten fortæller om teater på hver deres måde. I første del kan du høre to kyndige teaterpodcastere fra 'Den 4. Væg' fortælle, hvad der rører sig på de københavnske teaterscener og hvilke unge instruktører, du skal holde øje med.

I anden del af podcasten består panelet af de tre kvinder fra podcasten 'A Seat At The Table', som handler om at være en ung afrikansk kvinde i dagens Danmark. De fortæller om deres oplevelse af teaterstykket 'Queens', hvor de tre hovedroller spilles af tre kvinder med afrikansk og mellemøstlig baggrund. Hvordan bliver teateroplevelsen anderledes af, at skuespillerne ligner dem selv og taler om emner som venskaber, seksualitet og fordomme på en måde, som de kan relatere?

Kathrine Eggert Wadsholt

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her