Hvad blev der af balladerne? De storslåede, stortudende, stortrommende sange om hjerte og smerte? Sange skrevet fra bjergenes toppe og hjertets ruiner?
I 80’erne og 90’erne var de alle vegne: Din Toni Braxton, Din Mariah, Din Celine Dion, Din George Michael. Balladerne drev hitlisterne og fik os med bævrende læber til synge med på storslåede omkvæd.
Balladerne forløste vores inderste længsler. Men i nullerne begyndte de at fordufte, som om vi skammede os mere over det sentimentale og havde behov for at fjerne os fra de store, klistrede følelser, som balladerne kom anstigende med.
Nu er balladerne begyndt at røre på sig igen. Dronningen af moderne ballader, Adele, er tilbage med en overdådig hymne til tårekanalerne, og også Lana Del Rey viser sine balladekundskaber. Men hvorfor hører balladerne sjældenhederne til? Det vil vi undersøge ved at mindes nogle af vores favoritter fra de forskellige balladeskoler og tale os frem til, hvornår og hvorfor de døde ud som megafænomen.
POPTILLÆGGET
PANELET
Josefine Winding, DJ og booker
Mads Axelsen, DJ og radiovært
