Må man stjæle sin ekskærestes sæd og gøre sig selv gravid? Under ingen omstændigheder. Kan der komme en god tv-serie ud af det plot? Tilsyneladende ja. Det er i hvert fald opskriften på ‘Skruk’, sidste nye og velanmeldte skud på den danske Netflix-stamme. En moderne romantisk arbejdspladskomedie med evigt fænomenale Josefine Park i hovedrollen som fertilitetslægen Nana. Nana, som er så god til sit arbejde, Nana, som sørger for, at folk spytter babyer ud. Og Nana, som altså allerede i første afsnit af den nye serie gør sig selv gravid efter lukketid. En af serieskaberne, Amalie Næsby Fick, har selv udtalt, at der lige nu er en 'fertilitetstsunami' i dansk kultur. Serier, bøger og film står i kø for at fortælle os om dette specifikke hjørne af forældreskabet. 'Poptillægget' vil gerne surfe med på bølgen. Så vi smider kulturen op i bøjlerne og laver det helt store tjek. Hvad vil frugtbarheden os? Det finder vi ud af.
POPTILLÆGGET
PANEL
Marie Andersen, skriver om tv for Politiken og projektleder på Politiken Live
Lone Nikolajsen, kulturjournalist og anmelder for Dagbladet Information
