I 1976 begik Tove Ditlevsen selvmord som kun 59-årig, men gennem værker som ’Barndommens gade’, ’Pigesind’ og ’Gift’ holdes hendes stemme i live. Og det vil den altid gøre. For Tove Ditlevsen skrev om evigtgyldige emner som barndom, ægteskab, forelskelse, familielivet og den barske hverdag, og hun gjorde det med en hudløst ærlig og ægte tone. Hendes beskrivelser af afmagt og sårbarhed i hverdagen var det, der gjorde hende til en stærk og magtfuld forfatter.

Men hvilket værk skal man læse, hvis man skal forstå hendes popularitet? Hvorfor bliver værket ’Gift’ nævnt igen og igen i podcasten? Og på hvilken måde kan hendes værker anvendes som selvhjælpslitteratur? Johanne Mygind, journalist og anmelder på Weekendavisen, giver sit bud i podcasten:

»Det der er så vildt ved hende er, at der altid er et Tove-digt til den livsfase, du står i«.

Den følelse har manuskripforfatter Nynne Bonnén Oldenburg haft mange gange i sit liv. Vi besøgte hende til en snak om hendes personlige forhold til Tove Ditlevsens værker og om de ord og sætninger, der har sat sig som en grundlæggende stemme i hende.

Derudover kan du høre panelet beskrive Tove Ditlevsens liv ved hjælp af gadenavne og få forklaringen på, hvorfor hun er en ’fuckfinger’ og hvorfor hendes tekster fungerer så godt i teatersammenhæng.

fortsæt med at læse

Tove Ditlevsen:

»Jeg elsker jo ikke livet sådan helt ind i helvede«

• Politikens Poptillæg: Den ultimative guide til efterårslitteratur

• Tove-feberen raser: Syv grunde til at Tove Ditlevsen er så populær