#82: Popkultur, hjælp! Jeg er i krise
Hvis du allerede er træt af vinteren og mærker vinterdepressionen nærme sig, er der trøst at hente i popkulturen. Med popkulturel terapi kan du flygte væk fra virkeligheden og ind i en verden, der er mere farverig end din egen. Du kan heppe på din yndlings drag queen i ’RuPauls Drag Drace’, og du kan sammen med dommerne i ’The Great British Bake Off’ få sympati for deltageren med de ødelagte småkager. Sådan lyder to af de popkulturelle kriseråd fra det veloplagte panel, der var samlet på scenen i Skuespilhuset i weekenden.


























