I sjette afsnit af Poptillæggets serie om 10'erne skal det handle om mode, magt i modebranchen og om modebloggens fødsel, som åbnede døren for en generelt større rummelighed over for alle stemmer, kroppe og nationaliteter i modebranchen. Alle kunne via medier som Instagram være med til at påvirke opfatten af hvad mode er, hvordan den ser og ud hvem der har lov til at iklæde sig den.
I modens verden blev 10'erne nemlig mangfoldighedens og forandringens årti. Bloggere blev til influencere som blev til modeikoner med andre formål end blot at vise nyt, sponsoreret tøj frem. 10'ernes influencere lærte at skille sig ud, men ikke bare ved at tage flere hatte på. De lærte at have noget på hjerte, at bruge deres stemme og at lege med køn og kropstyper.
Poptillæggets modekyndige panel tager dig med igennem magtforhold og forandringer i 10'ernes modebranche, fortæller om vigtige modeikoner som Vogue's Anna Wintour, Raf Simons og Alexander McQueen og årtiets nye designere der sætter deres præg på modekollektiver som Hood By Air, Vetement og Balenciaga.
Lyt med og bliv klogere på hvad der skete med modebranchens outsidere, der pludselig blev modebranchens insidere, på årtiets store trends og få desuden historien om IKEA-posen og Crocs-sandalen, der pludselig dukkede op på catwalken.
Vigtigsye modetendenser i 10'erne
Ugens panel
1. Sidsel Alling: Arbejder med kommunikation hos Mads Nørgaard
2. Moussa Mchangama: Medstifter af rådgivningsvirksomheden In Futurum, der rådgiver virksomheder inden for design og mode om bæredygtighed
3. Kenneth Ruus Blakensteiner Nielsen (Kenneth Cockwhore): DJ
Vært: Lucia Odoom.
Læs mere
