Han kæmpede sig fra middelklassen ind i hiphoppen, og lavede sit helt eget mix af r’n’b, hiphop, soul og indsmigrende pop. Nogen elsker ham, andre elsker at hade ham, men der er ingen tvivl om, at den canadiske hiphop-stjerne Drake er blevet en samlende stemme for internetgenerationen. Alt hvad han siger og gør bliver øjeblikkeligt til internet-memes, han udgiver ’playlister’ i stedet for ’albums’, og han hænger med alle de største pop- og hiphopstjerner. Han giver den gerne både som charmerende trussetyv og selvironisk klovn i ’Saturday Night Live’, men hvem er han egentlig som kunstner og musiker?
Ugens panel taler om tirsdagens koncert i Royal Arena, hvor Drake gav den hele charme-armen, om hvilke plader, der startede deres Drake-fascination, og om hvordan han er blevet symbol for en ny slags mand i hiphoppen, der både kan være sjov, sensitiv og hårdtslående. Og så stiller vi spørgsmålet: Kommer Drake til at gøre sig lige så gældende i næste årti?
PANELET
Michael Charles Gaunt; Musikredaktør på Berlingske
Nanna Balslev; DJ og journalist
Simon Lund; Politikens musikredaktør
Vært: Lucia Odoom
LÆS OM
Politikens Poptillæg er et ugentligt podcastmagasin, der dyrker populærkulturelle tendenser indenfor film, tv, musik og tidstypisk internetstøj.
Vært: Lucia Odoom.
Redaktion: Mikkel Vuorela, Lucia Odoom, Christine Runøe og Astrid Skov
fortsæt med at læse

