Ifølge Simon Lund er Grammy ’lidt den gamle onkel’. Men en gammel onkel der - hvis du vinder en pris - skaber anerkendelse, pladesalg og en plads i musikhistorien. Men også en gammel onkel, der flere gange er blevet kritiseret for at favorisere hvide kunstnere, som da Beck i 2015 vandt over Beyonce, og Taylor Swift i 2016 vandt over Kendrick Lamar.

Historien om favorisering er gammel, for sådan var det også i 1984, da Sting vandt over Michael Jackson. Grunden til, at mange af priserne igennem årene er faldet så skævt, er ifølge Simon Lund, fordi »dem som har siddet og bestemt, har været ældre hvide mænd, som bedst kunne lide den rock, de knaldede til, dengang de var 17«.

Noget har dog ændret sig, for i år ser Grammy Award på ét punkt lidt anderledes ud, end det plejer. For første gang i 19 år er der ikke en hvid mand nomineret i kategorien ’Årets album’.

I Poptillægget diskuterer panelet, hvem der i år tager en pris med hjem, og hvem der kunne finde på at komme med en af de klassiske ’Undskyld-jeg-vandt’-taler.

I ’Best New Artist’ kategorien skinner kunstneren SZA igennem. Panelet tegner et portræt af den unge r’n’b-kunstner, der bryder reglerne for, hvad det vil sige at være en pige. Hun er ikke en klassisk ’pæn pige’ eller svigermors drøm. Hun er repræsentant for de ’forkerte’, utilpassede piger og søndag aften kan hun vinde op til 5 Grammy-priser.