10 januar holdt Obama i Chicago sin sidste officielle tale som præsident, og vanen tro var der ikke et øje tørt, da han med ukuelig optimisme gjaldede »Yes we can! Yes we did!« ud over et begejstret publikum og et ligeså begejstret Facebook-feed.
Obama blev præsidenten, der brillerede i det popkulturelle regi, og som blev elsket i lige så høj grad for sin charme og humor som for sine politiske bedrifter - måske endda mere. For kunne Obama leve op til de høje ambitioner, han selv lagde for dagen? Og hvorfor er han så optimistisk, når verden lige nu føles som et dårligt konstrueret krydstogtskib, der med alarmerende hast er ved at synke til bunds i det iskolde hav?
Ugens panel kaster et kritisk blik på Obamas bedrifter og siger farvel til en præsident, som vi trods alt kommer til at savne virkelig meget.
fortsæt med at læse
