Engang var internettet noget, man skulle ringe op til gennem et skingert modem, hvis man ville skrive en e-mail på skolekom.dk, gå på højhus-chatten eller hengive sig til lidt anonym oversharing på diverse message boards. I dag går langt de fleste rundt med hele verden i lommen og kan knap nok gå på toilettet uden at have internettet med.
En ny generation af den vestlige verdens befolkning har ikke oplevet livet uden high speed internet og sociale medier. Ugens panel kan til gengæld huske, da det var nyt og spændende at opbygge en kønsløs, webcam-fri identitet i en potentialefyldt parallelverden. De har haft aliasser og blogs, fået "nk'ere" på Netstationen, været smarte på Lunarstorm og hugget deres venners profilsange på MySpace. Internettet er blevet stedet for bekvemmelighed, fællesskaber og identitetsskabelse. Men er der kommet nye uskrevne regler for selvfremstillingen på sociale medier? Bliver vi paranoide af Facebook-retssager, "you can't sit with us"-attituder og cyber-stalking? Er vi os selv på internettet, eller er vi nogle andre? Og kan vi logge af?
Ugens panel: Forfatter Niels Henning Falk Jensby (alias: "Tweenies Jake") og manuskriptforfatter Eini Carina (alias: "Deep Purple").
Redaktion: Lucia Odoom, Katrine Hornstrup Yde, Christine Runøe og Astrid Skov.
Hør også Politikens Poptillæg som podcast på bl.a. iTunes, vores egen side og i Politikens app 'Politiken Podcast', der har fået en smuk version 2 og som kan hentes i app store. Og husk også at følge os på facebook, hvor vi lægger videoer, lister, debatemner og geniale gifs ud løbende.
fortsæt med at læse
