Det må være Symfoni nr. 13, ’Babi Jar’ fra 1962. Babi Jar (staves blandt andet også Babij Yar) er en slugt uden for Kijev i Ukraine. Den blev brugt som massegrav for nazisternes massakre på de sovjetiske jøder. De første to dage, 29. og 30. september 1941, blev 33.000 jøder slået ihjel.
Efter fem dage havde man ikke længere styr på optællingen. Det er anslået, at mellem 60.000 og 100.000 mennesker blev dræbt; jøder, sigøjnere, udviklingshæmmede, handikappede og russiske krigsfanger.



























