Hvem har tegnet bygningen i Havnegade, hvor der nu er restaurant Custom House?

Politikens Oplysning

Bygningen i Havnegade 44 er tegnet af arkitekt og kongelig bygningsinspektør Kristoffer Nyrop Varming (1865-1936).

Gammelholms Toldkammer, som var bygningens oprindelige funktion, stod færdig i 1937 og var et eksempel på international funktionalisme.

Oprindelig blev bygningens sydlige del brugt til fortoldning af varer til og fra Sverige. I den nordlige del havde Øresundsselskabet billetkontor, kiosk og ventesal til passagerer, der skulle til Sverige.

Senere styrede Scandlines færgefarten over Sundet herfra. Huset er 65 meter langt og 10 meter bredt. 30. april 2002 sejlede Scandlines den sidste tur til Sverige, og selskabet flyttede senere sin administration væk.

Den engelske designer Sir Terence Conran (f. 1931) står bag designet af tre moderne restauranter samt møde- og selskabslokalerne og en deli med lækkerier på Havnegade 44.

Custom House åbnede 1. december 2006.

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce