Hvornår sank passagerskibet 'Norge'?

Lyt til artiklen

28. juni 1904. Det danske emigrantskib 'Norge' sejlede på et undersøisk skær i nærheden af det ubeboede klippeskær Rockall i Atlanterhavet ca. 350 km vest for Hebriderne. Emigrantskibet havde samlet passagerer op i København, Kristiania (det senere Oslo) og Kristiansand og var på vej til New York med skandinaviske, finske og russiske emigranter. 155 af de 765 ombordværende overlevede forliset ved at benytte de få redningsbåde om bord. Herfra blev de samlet op af andre skibe. Det er dansk skibsfarts hidtil alvorligste ulykke. Politiken udsendte mandag 4. juli 1904 om aftenen anden udgave af Ekstra-Bladet og skrev bl.a.:

»Ingen sinde før har en saadan Katastrofe ramt et dansk Skib som den, der i Tirsdags medførte Emigrantdamperen Norges Forlis. Vi har oplevet Geysers Undergang, som bragte et Tab af 105 Menneskeliv. Vi har ogsaa set Gentofteulykken, som kostede over 50 Mennesker Livet. Men denne Ulykke, hvis Omfang vi i dette Øjeblik ikke har fuldt Overblik over, er langt forfærdeligere«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her