Første afsnit af den franske tv-gyser ’Belphegor – spøgelset fra Louvre’ blev sendt lørdag 24. juli 1965, og over fire lørdage lagde serien gaderne øde.
I hovedrollen sås Juliette Gréco (f. 1927). Det er franskmanden Claude Barma (1918-92), der skabte serien baseret på bogen ’Belphegor’ af den franske forfatter Arthur Bernède (1871-1937). I 2001 kom den også på film med Sophie Marceau (f. 1966) i hovedrollen.


























