I en tid, hvor mange vender kronerne en ekstra gang, inden de bliver brugt, rejser danskerne stadig på ferie. Men eftersom feriebudgettet nemt kan løbe løbsk, når solen skinner, bølgerne skyller dovent op på stranden, og hverdagen er tusindvis af kilometer væk, vælger flere og flere at sikre sig hjemmefra.
Det har ført til et boom i interessen for hoteller og ressorts, som tilbyder all inclusive – altså hvor mad og drikkevarer under hele opholdet er med i den samlede pris. Det bekræfter flere af landets store charterrejseudbydere.




























