Det er en af slottets mange små finurligheder: I hjørnet af en stue ved køkkenet står et højt standur. Indeni uret er et skjult reb, som er forbundet til en ’kirkeklokke’.
»Hvis slottet fik besøg af røvere, kunne kvinderne i køkkenet ringe med klokken for at tilkalde hjælp. Slottet var dengang et jagtslot, og røverne gik især efter mad«, fortæller Teresa Felici, som står for rundvisningen på det over 400 år gamle vinslot Fattoria del Colle i Toscana.




























