Man skal fremover til at bruge Rejsebillet og Rejsekort, hvis man begiver sig ud i den offentlige transport.

DOT Billetter lukker efter seks år med offentlig transport

Lyt til artiklen

Tirsdag lukker DOT Billetter efter seks år, hvor rejsende med offentlig transport har kunnet købe billetter og pendlerkort via DOT Billetter-appen.

Det skriver Din Offentlige Transport (DOT) i en pressemeddelelse tirsdag.

Fremover skal digitale billetter til bus, tog, letbane og metro købes i de to apps Rejsebillet og Rejsekort.

Stine Sander, der er formand for DOT og direktør for kunder og kommunikation i Movia, forklarer, at man har nået et samlet mål om at samle passagerne i landsdækkende løsninger.

»Det gør det både nemmere for passagererne og mere effektivt for trafikselskaberne«.

»Med Rejsebillet og Rejsekort-app er det nu muligt at købe billet eller tjekke ind fra mobilen i hele Danmark«, siger hun.

DOT Billetter-appen blev udgivet i 2019 og har inden for det seneste år haft 1,3 millioner brugere.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her