Under den kolde krig tilhørte de hver sin blok. Men sidste år blev Gorizia-Nova Gorica Europas første grænseoverskridende kulturhovedstad. Tag med til Collio-bjergene på den italiensk-slovenske grænse, hvor varme adriatiske briser møder kølig alpin luft og gør klimaet perfekt til at dyrke vin.
I dag er pigtråden helt væk. Der er hverken mur eller hegn, og der står ingen grænsevagter
Når man bevæger sig rundt i det grønne (som der er meget af i grænseområdet, både inden og uden for bygrænserne), kan man godt komme i tvivl, om hvorvidt man er i det ene eller det andet land. Men så dukker der pludselig et skilt op. Foto: Malin Westerlund
En kvinde i 70’erne toner frem på væggen i det lille museum. Med rank ryg fortæller hun om de første år, efter at grænsen var trukket. Hendes bevægelser er lette, og stemmen er klokkeklar under de høje lofter. Hun har lys i øjnene, mens hun fortæller. Om pigtråd. Om flygtninge. Om lyden af skud om natten.
I de første år gik man ikke ud efter mørkets frembrud. Og man kunne ikke længere besøge venner og familie på den anden side af grænsen. Jerntæppet havde splittet en by og dens befolkning. Ligesom det også skete i Berlin.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
