Under 24 timer tilbage: Prøv Politiken resten af året for 142 kr.

Hvis du gerne vil sikre dig de allerbedste souvenirs i to af Storbritanniens hovedstæder, så kom med til fem museumsbutikker og lad dig inspirere.

I en af de britiske museumsbutikker finder du en lille genistreg

Foto: Sara Asoka Paulsen
Foto: Sara Asoka Paulsen

Edinburgh: National Museum of Scotland/Scottish Museum

Butikken på nationalmuseet har dedikeret et helt hjørne til Jellycats plyslegetøj: science eggs, highland cows og rumtudser. En bemærkelsesværdig kontrast til den smukke stenhule, som underetagen i museet reelt er. Men man kan også købe håndvævede skotskternede uldtørklæder, en replika af det middelalderlige Lewis-skaksæt og alt, hvad hjertet begærer af merchandise med det første klonede får, Dolly, der tilbage i 1996 var det store samtaleemne i min skoleklasse. Her 30 år senere skal det da fejres med en fåret drikkedunk. Som en rigtig museumsgæst med respekt for sig selv kan man selvfølgelig også gå på opdagelse i en kæmpestor sættekasse med alverdens ædelsten i flotte farver. Tag hertil for den klassiske, om end lidt spøjse, museumsbutiksoplevelse for alle aldre.

London: Tate Modern

Museet ved South Bank i London huser moderne kunst i industrielle omgivelser, og her kan du også gå på opdagelse i hele tre museumsbutikker. Den øverste byder på et hav af flotte, store kunstbøger, udstillet på fineste vis. Butikken ved Thames-indgangen byder på en mere klassisk oplevelse med trælegetøj, tegnegrej samt finurlige smykker, tasker og tøj i alternative materialer og designs. For enden af den tredje butik, gemt bag uendelige rækker af bøger, kopper, kjoler og kort, findes en lille genistreg. Et langbord med små runde stykker karton og en rende med farveblyanter byder både store og små velkommen til at dekorere bagvæggen. Dette er en absolut oase for overstimulerede børn og voksne. Smut forbi, hvis du vil have en unik gave med hjem.

142 kr. for resten af året

Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 48095752
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her