Kan I nævne andre byer, hvor rådhuset ligger helt ned til havnebassinet med en strandbar lige foran rådhuset?«, spørger skipper Wolfgang Loy retorisk. Rejsedeklaration Husum
Han har lige vendt turbåden foran strandbarens stribede liggestole i Husums inderhavn. Stolene vender alle mod havnen, hvor ’stranden’ består af resterne af den bedding, der hørte til skibsværftet, som indtil 1970’erne var en kæmpe arbejdsplads. Nu jævnet med jorden og erstattet af byens moderne rådhus.