Ifølge en ny britisk undersøgelse er 74 procent af alle forretningsrejsende på Business Class irriteret over børn og unge på flyet. Det skriver rejsenyhedsbrevet check-in.dk.
Undersøgelsen er lavet forud for 'Business Travel & Meetings Show', der løber af stablen i disse dage. Over 1.000 britiske forretningsrejsende deltog i undersøgelsen og 74 procent svarede altså, at børn i kabinen var det største irritationsmoment.



























