Sommerferiens charterferie kan være i fare for flere danske børnefamilier. To tvungne ferieuger i uge 29 og 30 betyder nemlig, at presset på rejsebranchen bliver meget stort. Og rejselystne familier kan derfor risikere, at årets udlandsrejse bliver en umulig mission.
»Der er på ingen måde tale om en ønskværdig situation, hverken for børnefamilierne eller for rejsebranchen. Vi har simpelthen ikke tilstrækkelig kapacitet i uge 29 og 30«, siger Rikke Koks Andreassen, der er kommunikationschef hos Apollo.




























