Den nemmeste vej til Tombstone er fra Tucson via motorvej I-10 og Highway 80 – en tur på højst en time. Hvad er det så, der få folk til at opsøge denne mytologiske by? Når du står midt på Fremont St., så har du ikke svært ved at forestille dig western-legenden Wyatt Earp stilfærdigt slentre hen ad den brede hovedgade for så i et splitsekund at stå med fingeren på aftrækkeren klar til duel mod byens banditter.
Og det sker stadig den dag i dag, for turisme er Tombstones hovedindtægtskilde. Her er westernshows, live-musik, museer, og naturligvis mulighed for at tage en tur med diligencen.




























