Store børn og familieferie er en cocktail, der tit giver konflikter, og i stigende omfang er teenagere begyndt helt at melde fra, fortæller psykologer og terapeuter.
»Det er relativt nyt og kan virke provokerende på forældre, der som jeg er vokset op med en følelse af at være enormt heldig den ene gang i barndommen, ferien gik til udlandet«, siger psykolog Ulla Dyrløv, der rådgiver børn, unge og familier i privat praksis, arbejder som børnesagkyndig og er forfatter til guiden ’Pilot for dit barn’.




























