Brillerne og kameralinsen dugger, så snart man træder indenfor i det fugtigt hede saltrum, hvor Jon Palsson rører rundt i et af bassinerne med saltflager. Saltverk i Sudureyri på den lille halvø Reykjanes er en succeshistorie skabt af to energiske ingeniørstuderende for få år siden. De læste i København, og efter endt eksamen tog de tilbage til Island, men uden jobs, og så fik de ideen til saltmageriet efter at være blevet inspireret af et besøg på Læsø Saltsyderi.
»Energien til saltproduktionen får vi gratis, for det er Reykjanes’ varme undergrundskilder, som leverer den«, fortæller Jon Palsson, der er medejer af Saltverk. Dermed produceres saltet uden CO2-udledning.




























