Juraen: I orden at sige nej til uønskede gæster

Lyt til artiklen

Sager om uønskede gæster fylder ikke meget hos brancheorganisationen Danmarks Rejsebureau Forening, men det er noget, der dukker op nu og da: »I forbindelse med den daglige juridiske rådgivning af vore medlemmer har vi været udsat for, at der bliver spurgt til reglerne, fordi der har været gæster, der har ødelagt en grupperejse. Vedkommende har brokket sig og har ødelagt alt på hele turen og vil alligevel med på næste tur. Bureauet spørger så, om man kan afvise dem«, siger afdelingschef Jakob Hahn. Kan man så det? »I den konkrete situation, hvor en kunde retter henvendelse, og bureauet vurderer, at de har dårlige erfaringer med vedkommende, står det dem fuldstændig frit, hvem de vil sælge til – så længe det ikke er diskrimination. Det er det samme, hvis du går ned i en butik; så kan indehaveren sige, at dig gider han ikke handle med, for du kommer altid og brokker dig og kaster ting i hovedet på ham. Men hvis han siger til dig, at han ikke vil handle med dig, fordi du er rødhåret, så er det diskriminerende. Så længe, der ligger saglighed bag, er der ifølge vores opfattelse intet i vejen for i den konkrete situation at afvise folk. Men jeg vil absolut ikke anbefale nogen at have deciderede lister eller registre, som man cirkulerer rundt med«, siger Jakob Hahn, der mener, at det i visse situationer kan være i strid med reglerne om persondatabeskyttelse. Forbrugerrådet mener også, at rejsebureauer under visse omstændigheder kan afvise kunder:

LÆS ARTIKELSådan bliver du den perfekte flypassager »Som udgangspunkt kan man ikke afvise nogen fra at handle hos én, uanset hvad man end måtte synes om dem. Det kan dog lade sig gøre i særlige situationer, hvis kunden er eller har været til ulempe eller fare for andre, har opført sig truende eller har ødelagt ferieturen for andre«, siger jurist i Forbrugerrådet Mads Mølgaard Braüner. Hos ruteflyselskaberne opfører folk sig åbenbart generelt pænt, for her meldes ikke om større problemer med folks opførsel: »Det er heldigvis ekstremt sjældent, at vi oplever passagerer, som opfører sig på en måde, der gør, at vi ikke kan have dem med på flyet. Og vi har ingen ’sort liste’«, siger Mikkel Thrane, kommunikationschef i SAS. Norwegian havde for nylig fire passagerer, som kom i slagsmål på en flyvetur fra Norge til Cypern, og derfor måtte flyet foretage en ekstraordinær landing i København, hvor politiet fjernede uromagerne. Men meldingen fra markedschef hos Norwegian, Johan Bisgaard Larsen, er, at selskabet ikke har nogen ’sort liste’. Norwegian vil ikke oplyse, om de urolige passagerer kommer til at betale en regning for den ekstra landing og start.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her