Den lange række af spørgsmål til en turist, der vil rejse til USA, er lige før jul 2016 udvidet med endnu ét: Nu beder de amerikanske myndigheder om indblik i den rejsendes brug af sociale medier som Facebook, Twitter, Instagram m.fl.
Spørgsmålet om brug af sociale medier dukker op i Esta-formularen, man skal udfylde inden afrejsen. Her står der, at det er »optional«, altså frivilligt at give oplysninger om ens brug af sociale medier.




























