For snart ti år siden sendte finanskrisen, der ramte Spanien hårdt, Madrids gallerier og kunstnere ud på en dyb økonomisk nedtur og en hård kamp for overlevelse. Den skærpede konkurrence, det førte til, har skilt de bedste kunstnere ud, og de er blevet dygtigere, mere alsidige og eksperimenterende.
Blandt dem finder man en gruppe unge, talentfulde kunstnere, og nu blomstrer Madrids kunstscene i interessante kombinationer af farver og former.




























