Lige lukt 700 meter ned går det. Det har vi læst på en planche lidt længere oppe ved udsigtsstedet. For os kunne det såmænd være et par hundrede meter mere eller mindre. Dybt ned er der i hvert fald. Ingen nåde, hvis et forkert skridt tages ude på den pynt, vi står på.
Lyden af Verdon-flodens brusende strøm i bunden høres kun antydningsvis og giver evidens for, at de oplyste vertikale dimensioner nok passer.




























