Danske flyrejsende kan komme til at opleve længere rejsetider på grund af krisen mellem Qatar og fem andre lande i området; Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater, Egypten, Bahrain og Yemen.
Netop nu må Qatar Airways revidere dele af sit rutenet, da flyselskabet ikke længere må flyve over de fem nævnte landes luftrum. Det kan give længere flyvetid til Afrika, mens det umiddelbart ikke giver ændringer for flyvninger mellem Danmark og Qatar Airways’ hjemmebase i Doha.




























