Turisterne begynder for alvor at svigte den spanske region Catalonien på grund af den politiske uro. Fra 1. til 25. oktober faldt antallet af internationale bookinger med 22 procent i forhold til 2016.
Sidste år tog Catalonien imod 18 millioner besøgende, og turistindustrien står for omkring 12 procent af regionens bruttonationalprodukt. Over 400.000 er ansat turistindustrien i Catalonien, der foruden Barcelona er hjemsted for populære destinationer som Costa Brava, Gerona og Pyrenæerne.




























