Skal du på en rejse, der involverer en tur henover Fyn eller visse steder i Jylland i dag eller i morgen, så må du regne med forlænget rejsetid. Et ekstraordinært højt sygefravær blandt lokomotivpersonalet betyder, at der er færre tog på Fyn og enkelte steder i Jylland de kommende dage.
Og på strækningen mellem Odense og Fredericia vil der slet ikke køre nogen regionaltog torsdag og fredag. Der vil dog stadig køre lyntog og Intercity lyntog.




























