Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Lufthansa vil genoptage flyvninger til Kairo i dag - British Airways venter mindst en uge endnu.
Foto: Djordje Kojadinovic/Ritzau Scanpix

Lufthansa vil genoptage flyvninger til Kairo i dag - British Airways venter mindst en uge endnu.

Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bekymrede over sikkerheden: Store flyselskaber suspenderer flyvninger til Kairo

British Airways og Lufthansa har suspenderet flyvninger til Kairo. Begge henviser til sikkerhedsårsager.

Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

To af de helt store flyselskaber - tyske Lufthansa og britiske British Airways - har suspenderet deres flyvninger til Egyptens hovedstad, Kairo. Begge peger på en angivelig trussel mod flyenes sikkerhed.

Det skriver erhvervsmediet Financial Times.

Ingen af selskaberne har oplyst, hvad der er i vejen med sikkerheden ved flyvninger til Kairo. Derfor står det heller ikke klart, om der er en konkret trussel mod selskabernes fly, eller om der er tale om en mere generel trussel.

En talsmand for Lufthansa siger til Financial Times, at flyselskabet vurderer situationen løbende.

Talsmanden fortæller videre, at selskabet har planer om at genoptage flyvningerne på et tidspunkt søndag. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

British Airways oplyser, at selskabet har suspenderet al trafik til Kairo i en uge.

»Vi evaluerer vores sikkerhedsforanstaltninger konstant i alle lufthavne verden over, og vi har suspenderet fly til Kairo i syv dage som en sikkerhedsforanstaltning«, skriver flyselskabet i en pressemeddelelse.

Adspurgt om flere detaljer om, hvorfor afgangene til Kairo er blevet aflyst, siger en talsmand, at selskabet »aldrig diskuterer sikkerhedsspørgsmål«.

Tre egyptiske sikkerhedskilder oplyser, at personale fra British Airways har undersøgt sikkerheden i lufthavnen i Kairo onsdag og torsdag.

Det egyptiske ministerium for civil luftfart skriver i en pressemeddelelse, at det har taget kontakt til den britiske ambassade i Kairo.

Ambassaden oplyser, at flyveforbuddet ikke er blevet udstedt fra hverken det britiske transportministerium eller udenrigsministerium.

Det britiske udenrigsministerium har opdateret sin rejsevejledning til Egypten, efter at British Airways har indstillet flyvninger til Kairo. Her opfordres berørte borgere til at kontakte flyselskabet.

Ministeriet har længe opfordret til ikke at foretage unødvendige flyrejser til Sharm el-Sheikh i Egypten, efter et russisk passagerfly blev bombet i 2015.

»Der er en forhøjet risiko for terrorisme mod flytrafik. Yderligere sikkerhedsforanstaltninger er sat i værk for fly fra Egypten til Storbritannien«, står der blandt andet i rejsevejledningen.

Der er dog ikke udstedt særlige advarsler mod flyvninger til Kairo.

Søndag er der en enkelt afgang fra Københavns Lufthavn i Kastrup mod Kairo. Afgangen med EgyptAir forventes ifølge Københavns Lufthavns hjemmeside at blive gennemført som planlagt.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden