Fremover bliver de ikke kun tobenede, der slår sig ned ved busstoppene i Utrecht. Tagene ved 316 stoppesteder er blevet tilplantet, så de bliver det rene slaraffenland for såvel honning- og humlebier som andre insekter.
Samtidig skal de blomstrende tage være med til at binde fint bystøv, så luften bliver renere, og holde på en del regnvand, oplyser den britiske avis The Independent, som kalder tagene ’en gave’ til de ellers så truede bier.


























