0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Carina Johansen/Ritzau Scanpix
Foto: Carina Johansen/Ritzau Scanpix
Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Norwegian beder kreditorer om henstand på milliardgæld

Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Norwegian beder sine kreditorer om ikke at skulle afdrage og betale renter på sine lån de næste tre måneder. Det oplyser flyselskabet i en meddelelse.

Det er ifølge Norwegian nødvendigt at få kreditorerne med på den aftale, for at selskabet kan få del i en hjælpepakke fra den norske regering.

Norwegian er ligesom resten af flybranchen hårdt presset af coronavirusset, der har betydet et voldsomt fald i antallet af flyrejser, men kæmper derudover med en gæld på knap 60 milliarder norske kroner.

Hjælpepakken er et statsligt lån på samlet tre milliarder norske kroner, men Norwegian skal leve op til en række krav for at få alle pengene.

Norwegian har allerede fået 300 millioner norske kroner af pakken. Hvis kreditorerne går med til at give flyselskabet et pusterum på tre måneder, vil yderligere 1,2 milliarder bliver udløst.

De sidste 1,5 milliarder af hjælpepakken bliver kun udløst, hvis Norwegian styrker sin egenkapital med tre milliarder norske kroner - for eksempel ved at aktionærerne skyder flere penge i selskabet.

Ifølge Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef i Sydbank og følger flybranchen tæt, er det nødvendigt, at kreditorerne æder kravet.

Dernæst skal Norwegian selv skaffe tre milliarder kroner for at undgå et krak.

- Norwegian flyver på lånt tid, og det bliver en meget svær opgave at redde selskabet.

»Det er tvingende nødvendigt at få fingrene i hele hjælpepakken i den nuværende situation, hvor pengene fosser ud af kassen, og man er plaget af en gigantisk gæld«, siger han.

Håber at regeringen slækker på sine krav

Jacob Pedersen kalder det meget svært at hente de tre milliarder norske kroner, som altså er nødvendigt for at få sidste halvdel af hjælpepakken udløst.

Problemet er ifølge Jacob Pedersen, at man ikke kan foretage en normal aktieemission blandt ejerne, fordi der er en række formaliteter, som typisk tager flere uger at få plads.

Ifølge Jacob Pedersen kan Norwegian håbe på, at den norske regering slækker på sine krav til hjælpepakken eller går ind og køber aktier.

»Alternativet er, at for eksempel Ryanair eller Easyjet går ind og køber selskabet, men de står selv i en svær situation, hvor man taber penge hver dag og ikke kan vide, hvornår vi er tilbage på normalen«, siger Jacob Pedersen.

ritzau

Læs mere:

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden