Togdriften var med til at åbne Amerika for nybyggerne i det 19. århundrede, men i det 20. århundrede blev USA bilernes og flyvemaskinernes land, og under pandemien har amerikanerne i endnu højere grad svigtet toget.
Det nationale togselskab Amtrak, som kan sammenlignes med DSB, har i 2020 mistet 25 procent af passagererne i forhold til 2019, og selskabets økonomi er forværret endnu en gang, skriver avisen San Francisco Chronicle.



























