0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Flertal for at hastebehandle isolationskrav ved indrejse

Et flertal i Folketinget vil hastebehandle krav om test og isolation, hvis man rejser ind i Danmark.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen
Rejser

Regeringen vil fremsætte et nyt hastelovforslag, der skal give mulighed for at kræve test og isolation ved indrejse i Danmark. Lovforslaget har opbakning af et bredt flertal i Folketinget til at blive hastebehandlet, oplyser Justitsministeriet.

Regeringen ønsker, at en ny lov skal føre til krav om, at indrejsende fra udlandet skal lade sig teste og gå i isolation i 10 dage. Det gælder også for danske statsborgere. Isolationen kan dog afkortes med en negativ pcr-test tidligst fire dage efter indrejse.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) kalder hastelovforslaget nødvendigt for at holde smitten med coronavirus nede.

»Det er fordi, der er bekymring for, at folk, der har været ude at rejse, tager nye varianter af covid-19 med ind i Danmark og dermed får startet nogle meget smitsomme smittekæder«, siger Nick Hækkerup.

Først bøde, så fængsel

Overholder man ikke kravene, venter der en bøde.

»Udgangspunktet vil være en bøde på 3.500 kroner. Men i gentagelsestilfælde vil bøden være større, og i sidste ende vil det kunne føre til fængsel, fordi det er så vigtigt, at vi passer på ikke at sprede smitten i Danmark mere end højst nødvendigt«.

Overtrædelser vil være en opgave for politiet, men Nick Hækkerup pointerer, at det »først og fremmest er et ansvar, som vi alle sammen skal tage på os«.

Der vil dog være visse undtagelser i kravene. De omfatter blandt andet personer med bopæl i grænselandet og personer, der hyppigt krydser grænsen, fordi de arbejder i Danmark.

Lovforslaget vil blive fremsat den 28. januar af sundhedsminister Magnus Heunicke (S). Nick Hækkerup vurderer, at det vil kunne træde i kraft i midten af næste uge, hvis det bliver vedtaget ved hastebehandling.

For nylig er den mere smitsomme sydafrikanske coronavariant dukket op i Danmark hos tre personer, der har været i Dubai eller Østafrika. Desuden er Færøerne blevet ramt af ét tilfælde af en brasiliansk variant, der skulle minde om den sydafrikanske.

ritzau

Læs mere:

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Læs mere