0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ryanair taber kamp mod milliardstøtte til SAS ved EU-domstol

Da SAS er størst i Danmark, var det ikke ulovlig forskelsbehandling at yde statsstøtte, siger EU-Domstolen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Paul Hanna/Ritzau Scanpix
Foto: Paul Hanna/Ritzau Scanpix
Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dansk statsstøtte til SAS under pandemien er ikke i strid med EU’s regler, som Ryanair havde fremført i en klage til EU-Domstolen.

Onsdag meddeler domstolen i Luxembourg, at en konkret dansk støtteordning for op til en milliard kroner er ’forenelig med EU-retten’.

Ryanair havde stillet krav om, at EU-Kommissionens godkendelse af ordningen skulle annulleres.

I en afgørelse 15. april 2020 godkendte EU-Kommissionen, at Danmark kunne kompensere SAS for dele af den skade, som fulgte med nedlukningerne under coronapandemien.

Der kunne stilles statsgarantier for op til en milliard danske kroner.

Ryanair vil anke dommen. Det fremgår af en skriftlig udtalelse fra selskabet.

»Vi vil bede EU-Domstolen underkende disse urimelige subsidier. Det vil være til fordel for forbrugerne og konkurrencen«, siger en talsmand.

Ryanair har påpeget, at det er konkurrenceforvridende at give et selskab hjælp, mens andre i en lignende situation ikke får. Alle er lige hårdt ramt, har selskabet argumenteret.

Ryanair påpeger, at det er en tilsidesættelse af de almindelige regler imod forskelsbehandling.

Ifølge EU-Domstolen er støtten i orden, da SAS er størst i Danmark. Det samme gælder Sverige, som Ryanair også havde klaget over.

»SAS havde den største markedsandel i Danmark og Sverige. Denne markedsandel var betydeligt større end markedsandelene for selskabets nærmeste konkurrent i begge lande«, begrunder domstolen.

Samtidig havde Ryanair klaget over fraværet af en formel undersøgelsesprocedure og en begrundelse for at godkende støtten. Det irske selskab har desuden givet udtryk for, at støtten var for stor.

EU-Domstolen siger, at EU-Kommissionen gav en ’tilstrækkeligt præcis fremstilling af en beregningsmetode til vurdering af den nævnte skade, som kunne hindre risikoen for en eventuel overkompensation’.

Det bemærkes, at Danmark og Sverige har meddelt, at man efterfølgende vil vurdere behovet for støtte mere præcist. Overkompensation skal betales tilbage, hvis det skulle blive resultatet.

Sidste forår besluttede man i EU midlertidigt at se bort fra de normale statsstøtteregler på grund af coronakrisen.

Det skete, da det stod klart, at der ville blive behov for massiv statsstøtte for at holde liv i nogle sektorer. Blandt andet den civile luftfart har været lammet under krisen.

Kommissionens godkendelse er ifølge Ryanair ’i strid med de grundlæggende principper i EU-retten’.

»Dagens dom sætter liberaliseringen af lufttransporten 30 år tilbage ved at lade Finland, Danmark og Sverige give nationale selskaber en fordel over dygtige konkurrenter, alene baseret på nationalitet«, siger Ryanairs talsmand.

ritzau

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Læs mere